Endelave Flyveplads
Julehilsen 2011
Kaninjagt
Boganmeldelse

 

Julehilsen 2011 fra Toft Air Force,

Det blev ikke til meget flyvning i sommer, bare 16 timer mest frem og tilbage til Endelave. En af årets begivenheder indtraf i foråret, da vores barnebarn Victoria (Povls datter) fik certifikat, efter at have skolefløjet på vor Cessna 172 fra 1961. Victoria er nu ved at blive omskolet til Piper Cub. Hun læser Global Bussnes Enginering i Aalborg, så hun har langt hjem til flyvemaskinerne, men hun har dog et par gange fløjet os Endelave mens min KZ III OY-DEJ var til eftersyn.

Gennem mange år har jeg lånt min Mercedes lastbil ud til Veteranklubben i forbindelse med Rallyet i Stauning til brug for dem, der skal hente træer til at pynte op i Hangar 4 og transport af flagstænger. Men året 2011 skulle være anderledes. I foråret voldte selvstarteren nogle problemer, så jeg kørte den en dag i foråret frem, for at køre på værksted. Imidlertid blev jeg forhindret og ville ved aftenstid køre den ind igen. Nu ville den ikke starte og jeg gik ind for at se Søren Ryge på TV. Mens jeg lå på divanen for an fjernsynet, kom en mand farende ind: ”Jens din lastbil brænder”. Vi fik fat i et par kulsyresneslukkere og fik ilden pustet ud, men ledningsnet og alt plastic i motorrummet var smeltet. Et nyt ledningsnet kunne ikke fås, så jeg satte en annonce i ”Den Blå Avis” og fandt i Vendsyssel en bil magen til vor, som var næsten rustet op. Vi fløj til Sindal, købte bilen og kørte den hjem på prøveplade. Motoren i vor bil var noget affældig, drak olie som en svamp og var ofte vanskelig at starte. Og i den købte var en fin motor, som både var startvillig og uden større olieforbrug. Da motoren alligevel skulle ud for at skifte ledningerne, ville vi ved samme lejlighed bytte motor. Nu har de stået flere måneder med begge motorer demonteret uden, at projektet er kommet videre. Mekanikeren, som har lovet at foretage udskiftningen, har mange gøremål, han kører for Falck og er bl.a. også i gang med at renovere en gammel Piper Cub, så fanger han ål og det er åbenbart sjovere. Nu skal den snart skal til syn, så han må se at få lettet rumpen.

Endelave Ford’en, Ford A 1929 Phäton blev kaldt til syn og jeg prøvede hen over sommeren uden held, om jeg kunne lokke en motorsagkyndig til at komme til øen, for at foretage syn på stedet. Med Lastbilen på lazaret, måtte jeg finde på noget for at får formaliteten klaret. Når bjerget ikke vil komme til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget, så jeg så ikke anden udvej end at køre bilen til Vestjylland.

Sidste weekend i september kørte jeg med Erik til Endelave og tog Ford’en med morgenfærgen til Snaptun, selv om nogle af familiens medlemmer var bekymrede for min tur. Lyset havde længe været ustabilt, men den morgen var der hverken kørelys eller blinklys… Veteranbiler er imidlertid fritaget for at køre med lys om dagen og håndsignaler virker fint i en åben bil, så det gik alligevel. Speedometret virkede heller ikke, men tavlerne med ”din fart er” viste en hastighed på 60-70 km/ timen. Lige før Ejstrupholm begyndte køleren at koge, men vand fra en medbragt dunk klarede problemet. Jeg besøgte Johs Bach i Ejstrupholm undervejs. Han har skrantet hele sommeren, så han var glad for at få besøg. Jeg tilbagelagde den resterende del af turen uden problemer, og gjorde alle bekymringer til skamme.

Vores søn Povl, som er flymekaniker, er oprindeligt udlært bilmekaniker hos Søren, som nu er pensionist. Jeg bragte Ford’en ud til Søren, der som gammel Ford mekanikker vidste hvordan sagen skulle gribes an. Med nyt ledningsnet til 1500 kr. var lyset i orden. Efter justering af bremser og styretøj fik han bilen synet uden bemærkninger. Heldigvis fandt Sørens også ud af, at det var kedelsten i køleren, som var årsag til, at den var begyndt at koge på hjemturen. Det problem blev klaret med eddikesyre og kølerrens. Nu venter vi bare på, at det bliver forår igen, så Ford’en kan komme tilbage til Endelave, måske på ladet af lastbilen, hvis den eller er blevet køreklar til den tid. Eller også laver vi en familieudflugt ud af turen. Det bliver så bilens 48. sæson på øen der tages hul på. Da bilen i 1964 kom til Endelave kørte min far den til Snaptun med Erik på syv og Povl på fire som passagerer.

Da Søren nu var i stødet med Ford A fik han til opgave at klargøre min 2 dørs Ford A fra 1931 som jeg havde haft stående siden 1971. Efter Påfyldning af benzin og et nyt batteri og efter kontrol af tændingen startede den fint. Det elektriske system var i fin stand, men bremserne trængte til en større omgang med ny belægning. Forruden havde en revne, men i Kolding fik jeg lavet en ny af lamineret glas og Søren fik den synet uden problemer. Nu trænger den bare til nyt indtræk og en gang maling.

Længst oppe i min lagerhal i Højmark, har der gennem mange år stået en ældgammel tandemcykle hvor den forreste krank manglede. Da jeg ryddede op og smed nogle bedstemorcykler ud, fandt jeg en med en krank som passede. Nu har jeg renoveret køretøjet med et baghjul med to gear og malet den flot rød med gule hjul. Planen er at den skal optages blandt Endelaves 50 andre cykler, dog således at den kun udlånes til personer med særlige behov.

Horsens kommune sløser med samfundets penge, idet man har iværksat kloakering af hele Endelave, hvilket kommer til at koste op mod 30 millioner kroner. Der skal være elektriske pumper ved hver ejendom, som pumper lortet til et rensningsanlæg. Det er mange penge at bruge, for under 200 fastboende beboere på øen. Beboerforeningen havde et forslag der kostede en fjerdedel af prisen på kommunens projekt: Et Grundfos rensningsanlæg i 5 containere, som afleverede spildevandet så rent, at det kunne bruges til markvanding. En lokal landmand med en 10.000 kubikmeter gylletank ville gerne aftage spildevandet. Dette anlæg kunne dække byens behov for kloakering. På det åbne land foreslog beboerforeningen etablering af supplerende pilerensningsanlæg. Jeg kontaktede Borgmester Jan Trøjborg og spurgte om kommunen havde for mange penge. Han skrev tilbage at pengene kom fra ”Kloakfondet”, Men er det da ikke også borgernes penge? Den forrige finansminister opfordrede kommunerne til at vise økonomisk ansvarlighed og de 30 millioner kunne sikkert gøre bedre nytte andre steder, med alle de oversvømmelser der har været de seneste 2 år. Jeg har for få år siden etableret godkendt nedsivningsanlæg, som nu skal sløjfes og jeg skal af med tredive tusinde kroner for tilslutning til kommunens projekt. Så jeg er godt sur ! Frås af værste skuffe!!

Når det så er sagt, så har jeg intet i mod at foretage ændringer. Vore mange cykler har hidtil ført en kummerlig tilværelse i vor kostald, i båsene, krybberne og på fodergangen, og det får vi nu en anden ordning på. Jeg lavede sidste år en aftale med et par af de lokale på Endelave om at rydde hele den nordlige side af kostalden og lægge nyt betongulv.

De syv halepæle (u-jern) der har stået mellem båsene og understøttet den langsgående jernbjælke under hvælvingerne skulle erstattes af tre som ville være nok. Sidste sommer tog vi fire ned og en af dem blev skåret i tre stykker til forlæggelse af de andre, som så blev sandblæst og malet. Povl og Fritz fra Holland som begge var på Endelave for at løbe halv maraton, huggede huller i gulvet, hvor de nye stolper skulle være, og gravede bagefter 60 cm dybe huller. De nymalede stolper blev boltet på jernbjælken foroven, så alt var klar, da Erik senere støbte hullerne fulde af beton.

Da Povl og jeg lige før jul sidste år var på Endelave, var alt ryddet og klar til at lægge beton. Man havde fjernet fem kæmpestore kampesten og tre mindre, som lå i en række hen under krybberne, uden dog at have forbindelse med dem. Da der blev ryddet under en af kobåsene, dukkede en flot antik brønd sat af teglsten frem. Den vil vi gerne stadig kunne beundre så jeg har fået lavet et dæksel af fem millimeter aluminium dørkplade. Brønden må sikkert stamme fra et tidligere byggeri, idet det ser mærkeligt ud med en brønd lige midt i en kobås. I vinterens løb blev der lagt beton og i sommer rensede jeg nordmuren med en spade og gjorde klar til at Svens Erik kom flyvende og pudsede vægen. Jeg kalkede to gange og cyklestativerne blev boltet på muren

Jeg fik nu den ide at der på vægen mellem vinduerne kunne hænge malerier, så jeg gik på indkøb på loppemarkeder. På Holmsland købte jeg for 40 kroner tre landskabsmalerier. Karin konfiskerede straks et af dem som blev hængt op i spisestuen. I Skjern købte jeg et maleri for 40 kroner, men så fik jeg en æske gamle en - to og femøre til et pålydende af 17,46 kr med i handelen. Jeg har efterhånden købt så mange, at der kan blive til hele kostalden rundt når Svens Erik til næste sommer får pudset syd vægen. Vi må så afholde fernisering til sommer. Ved et loppemarked i Rækker Mølle købte en kone 10 malerier. Jeg spurgte om hun havde et galleri. Svaret var at hun malede selv og det var den billigste måde at få lærred og rammer.

Det dårlige flyvevejr har holdt mange flyvende gæster borte fra Endelave, hvor vi har haft langt færre besøg end sædvanligt. For eksempel har der kun været 92 tyske fly på øen. Et af dem kom fra Braunschweig, men det blev der til gengæld en halv snes dage, hvorefter piloten tog toget hjem og senere igen kom med tog for at hente flyet. Vejret var stadig dårligt, så klubbens instruktør kom senere flyvende for at hente flyet, som klubbens 160 medlemmer manglede hårdt.

Af andre udenlandske besøg i årets løb kan nævnes et vi fik i Højmark. Min søsters svigerdatter havde ved et seminar på Københavns universitet truffet en canadisk professor som var pilot og hjemmebygger, som hun fortalte om Danmarks flymuseum og Toft Air Force.

Doug kom her en eftermiddag nogle dage senere og vi fik en kop te, før vi sammen med Erik og Povl besøgte Flymuseet i Stauning. Efter en gang kartoffelsuppe og æblekage, sendte vi ham på hotel Smedegården i Lem.

Doug kom her igen næste morgen, hvor vi så på mine ting og sager, før vi kørte til Søndervig, hvor han gerne ville se de tyske bunkere. Endelave Ford’en skulle på værksted i Søndervig, så jeg leverede den ved samme lejlighed. Vagner Muldbjerg som er ekspert på fæstningsværkerne viste rundt. Vi fortalte Doug om Strandingsmuseet i Thorsminde med udstillingerne fra de to engelske krigsskibe St. George og Defence, som forliste ud for Thorsminde juleaften 1811. 1300 engelske søfolk omkom i den forbindelse og kun 16 blev reddet. Doug var meget interesseret i at se museet, så vi aflagde det et besøg. Han var meget begejstret og bød bagefter på lunch. Tilbage i Højmark fik vi en kop eftermiddagste, hvorefter Doug tog afsked og kørte nordpå mod Skagen og senere Hanstholm fæstningen.

Vejrliget har flere gange i år medført, at vi har måttet udsende notams for Endelave om, at flyvepladsen var blød. Dette er ikke sket før i flyvepladsens 47-årige historie. Heldigvis har der kun været tale om forbigående problemer, og i oktober fløj Povl og jeg over i 172’eren, hvor Erik hjalp os med at lave 50 liter æblemost og fik vore traktorer frostsikrede for vinteren. Erik har i skrivende stund (ultimo november 2011) også lukket huset ned for vinteren.

Som det fremgår, har det forgangne år været præget af alt for lidt flyvning og jeg vil slutte denne mail af med at ønske alle en rigtig glædelig Jul og et velsignet og lykkebringende Nytår med rigtig godt flyvevejr

På gensyn i 2012
Med venlig hilsen.

Toft Air Force. Karin og Jens Toft